Få viden om komponenters akustiske egenskaber, såsom lydisolation, reduktionstal, trinlydniveau og trinlydsdæmpning samt absorptionsareal og absorptionskoefficient.

Resultater fra målingerne kan anvendes, når I optimerer, sammenligner eller klassificerer bygningskomponenter, samt som grundlag for beregning af lydforhold i bygninger. Alle målinger udføres efter relevante ISO og EN standarder.

Måling og dokumentation af akustiske egenskaber

Vi gennemfører akustiske målinger og dokumentation af:

  • lydabsorption for akustiklofter, gulvbelægninger, vægbeklædninger, kontorskærme
  • luftlydisolation for vinduer, ruder, døre, vægge, etageadskillelser, facadeelementer og udeluftventiler
  • trinlydniveau for dæk og gulvkonstruktioner
  • gulvbelægningers trinlyddæmpning
  • trafikstøjskærmes absorptions- og lydisolationsevner.

Tag en tur rundt i vores bygningsakustiske laboratorier

Montering af gipsvæg og måling af akustiske egenskaber i måleåbning til måling af lydisolation.
I lydisolationslaboratoriet kan vi opsætte emner, såsom gips-, glas- og mdf-vægge til måling af de akustiske evner i forhold til lydisolation. Her på billedet er gipsvæg monteret i måleåbningen til måling af lydisolation.
Måling af trinlydniveau af betondæk i måleåbning til test af dækkonstruktioner i bygningsakustisk maalelaboratorium.
I laboratoriet tester vi emner for trinlydniveau og trinlyddæmpning, f.eks. linoleumsgulve, trægulve og betondæk til test af dækkonstruktioner.
Maaling af lydisolation
I lydisolationslaboratoriet har vi desuden en mindre måleåbning, til brug for måling af lydisolation af mindre bygningselementer, som vinduer, døre, ruder, ventilationsenheder osv. Her på fotoet er en stålplade monteret i måleåbningen til måling af lydisolation af vinduer.